Når vi taler om hestetræning, handler snakken ofte om muskler, balance, smidighed og teknik. Men alt dette hviler på et fundament, som sjældent får den opmærksomhed, det fortjener: nervesystemet.

Et velfungerende nervesystem er som hestens indre styrepult – det forbinder hjernen med kroppen, styrer muskler, bevægelse, organer og følelser, og det afgør, om hesten kan lære nyt, bevæge sig frit og finde ro.

Men nervesystemet er langt mere end blot “ledninger” mellem hjerne og krop. Det er et dynamisk og adaptivt netværk, der hele tiden reagerer på skader, belastning, gentagne bevægelsesmønstre og adfærdsmønstre. Når hesten kompenserer, omskriver nervesystemet sin egen “software”: muskler aktiveres i nye rytmer, reflekser ændres, og hjernen organiserer bevægelsesprogrammerne omkring kompensation frem for optimal bevægelse.

Dette er kernen i neuroplasticitet – nervesystemets evne til at ændre sig. Den kan arbejde for os, men også imod os. En hest, der har oplevet smerte, traumer eller længerevarende ubalance, kan udvikle nye neurale bevægelsesmønstre, hvor kroppen bevæger sig ud fra “overlevelse” frem for effektivitet. Selvom vævet er helet, kan det neurale kontrolsystem stadig køre på gamle mønstre.

Og her kommer neurodynamik ind i billedet: Neuralt væv glider under bevægelse, reagerer på stræk og tilpasser sig kropsholdningen. Skævheder og spændinger kan skabe øget neuralt stræk og ændret sensorisk feedback – noget, der ofte tolkes som muskelstramhed, men i virkeligheden kan være et neurodynamisk problem.

Når nervesystemet låser sig fast i gamle mønstre, bliver kroppen mindre adaptiv. Spændinger vender tilbage, adfærd ændrer sig kun midlertidigt, og bevægelsen mister flydende koordinering. Det er ikke kroppen, der modarbejder os – det er nervesystemet, der stadig kører på et gammelt program.

At "træne" hestens nervesystem handler derfor om langt mere end at styrke muskler eller forbedre kondition. Det handler om at understøtte nervesystemets evne til at regulere kroppen, genoprette neuralt flow, styrke sensorisk sansning (proprioception) og hjælpe hjernen med at organisere og finjustere bevægelsesprogrammerne. Her bliver bevægelse ikke bare motion – men en måde at “træne” hjernens kontrol over kroppen på.

Heste er evolutionært designet til at overleve gennem flugt. Det betyder, at deres nervesystem let aktiverer fight-flight-freeze-responsen, så kroppen altid er klar til at reagere på en mulig trussel.

Men det er ikke kun pludselige farer, der kan holde hestens nervesystem i alarmberedskab – det kan også være en lang række daglige påvirkninger:

• Træning med højt pres eller ensidige øvelser kan fastholde hesten i spænding, fordi den ikke får mulighed for at afspænde og finde ro.
• Mangel på pauser og variation betyder, at kroppen og nervesystemet ikke når at skifte til hviletilstand.
• Begrænset fri bevægelse på fold eller for små folde hindrer naturlig regulering af nervesystemet gennem bevægelse og sociale interaktioner.
• Uforudsigelige rutiner (skiftende fodringstider, forskellige håndteringspersoner) giver stress og utryghed.
• Social isolation eller konflikter i flokken påvirker nervesystemet, da heste finder tryghed i flokstrukturen.
• Forkert tilpasset udstyr kan skabe konstante mikrosignaler til nervesystemet om, at noget ikke er i orden. 
• Miljømæssige stressfaktorer (staldtid, transport, konstant larm, mangel på naturlige stimuli) holder også nervesystemet i “på vagt”-modus.
• Ubehandlede smerter – fra muskler, led, hov, tænder eller fordøjelsen – aktiverer alarmberedskabet igen og igen, og skaber en smertecirkel: smerte → spændinger → begrænset bevægelse → nye skader → mere smerte.
• Tarmen er tæt koblet til nervesystemet. En hest som fodres forkert eller som har ubalancer i fordøjelsen kan opleve smerte og ubehag, som sender signaler direkte til hjernen, der tolker dem som “fare” og aktiverer alarmberedskabet.

Når alle disse faktorer hober sig op, kan hestens nervesystem blive kronisk belastet – også uden tydelige symptomer. Det sympatiske nervesystem bliver dominerende, og det parasympatiske system, der står for ro, restitution og fordøjelse, får ikke lov at udfolde sig. Over tid ses dette som anspændte, sensitive heste og tilbagevendende skader.

Nervesystemet kan ikke trænes som en muskel – det er et kontrol- og reguleringssystem, ikke et strukturelt væv. Men det kan påvirkes, reguleres og styrkes indirekte gennem erfaring, bevægelse, sensorisk input og kropsbevidsthed.

Hos mig arbejdes der målrettet med hestens nervesystem via Somatiske Øvelser, Somatisk Behandling og Somatisk Meditation:

• Somatiske Øvelser lærer hesten langsomt og bevidst at slippe gamle spændingsmønstre og genoprette naturlige bevægelsesprogrammer i hjernen. Bevægelsen bliver ikke bare fysisk, men en måde at omprogrammere hjernens kontrol over kroppen på.
• Somatisk Behandling kombinerer dyb myofascial release, nervemobiliseringer og kinetisk spejling, som retter sig mod muskler, bindevæv, nerver og det autonome system. Målet er at føre hesten fra en vedvarende spændings- eller beskyttelsestilstand til en mere balanceret tilstand.
• Somatisk Meditation lærer hesten selv at afspænde sit nervesystem ved at slippe specifikke “stress-muskler”. Hesten får mulighed for at mærke, hvordan kroppen kan finde ro indefra, hvilket styrker både selvregulering og evnen til at reagere adaptivt på nye situationer.

At arbejde med hestens nervesystem handler i praksis om at styrke fleksibiliteten mellem det sympatiske og parasympatiske system, så hesten kan skifte mellem stress og ro uden at sidde fast i gamle mønstre. Dette sker ikke kun gennem behandling, men også gennem Somatiske Øvelser, hvor hesten lærer at afspænde sine muskler og slippe gamle spændingsmønstre. Øvelserne giver hesten sensorisk feedback, styrker kropsbevidstheden og hjælper hjernen med at omprogrammere bevægelses- og beskyttelsesmønstre – altså et direkte arbejde med nervesystemet via kroppen.

Et elastisk nervesystem giver hesten mulighed for at regulere sig selv, engagere muskler effektivt, bevæge sig balanceret, lære nyt og samarbejde med rytteren. Uden denne balance bliver selv veltrænede muskler og led hurtigt begrænsende – gamle spændinger, kompensationer og fastlåste bevægelsesmønstre dukker hurtigt op igen. 

Når vi taler fodring og foderplaner, kan man ikke se bort fra hestens nervesystem. Et kronisk stresset eller ubalanceret nervesystem påvirker både fordøjelse, stofskifte og optagelse af næringsstoffer. Hesten i vedvarende alarmberedskab har ofte spændte muskler, en stresset tarm og nedsat parasympatisk aktivitet, hvilket kan føre til fordøjelsesproblemer, ubalance i tarmfloraen, kolik eller nedsat foderudnyttelse.

Samtidig kan et stresset nervesystem påvirke immunforsvaret, søvn, hormonbalance og energiomsætning, hvilket blandt andet kan føre til overvægt, hudproblemer, nedsat restitution og indlæringsproblemer. Selv adfærdsmæssige udfordringer, såsom øget reaktivitet eller manglende samarbejdsvilje, kan hænge sammen med, hvordan hestens nervesystem håndterer stress.

Omvendt vil en hest med et velreguleret, elastisk nervesystem bedre kunne fordøje foder, optage næring, reagere adaptivt på ændringer i fodring og miljø, holde en sund vægt og hudkvalitet samt fungere optimalt både fysisk og mentalt. Fokus på nervesystemet betyder altså, at fodring ikke kun handler om hvilke råvarer og tilskud hesten får, men også om, hvordan kroppen faktisk kan bruge dem.

Når man laver foderplaner, er det derfor vigtigt at tage højde for tilstanden på hestens nervesystem – en hest, der kan finde ro, regulere sit stressniveau og være elastisk i sit nervesystem, vil generelt trives bedre, lære hurtigere og udnytte sit foder optimalt. 

Rytteren spiller også en afgørende rolle – ikke kun som fodringsansvarlig, men som social partner og nervesystemskatalysator.

Heste reagerer på vores kropssprog, spændingstilstand, puls og åndedræt. En ureguleret, stresset eller anspændt rytter vil påvirke hestens nervesystem – uanset hvor fint vi rider.

I RytterSoma arbejder vi med:

• At rytteren opnår kropslig bevidsthed og afspænding
• At forstå hvordan egne mønstre overføres til hesten
• At blive den regulerende faktor, hesten har brug for

Hvis du er nysgerrig på, hvordan denne måde at tænke krop, nervesystem og fodring på kan ændre noget – for dig, din hest eller jeres relation – så findes der flere veje hos mig:

Du kan booke en Somatisk Behandling til din hest, hvor jeg samtidig introducerer de Somatiske Øvelser, så du kan støtte forandringen videre derhjemme.

Du kan få skræddersyet holistisk fodervejledning (Holistisk Foderplan) - evt kombineret med et Somatisk Øvelsesprogram (Somatisk Sundhedsplan). Her ser jeg på hele hesten - ikke kun tallene på fodersækken.

Du kan selv mærke forskellen med RytterSoma, som hjælper dig med at finde ro, afspænding, bevægelighed og nærvær i din egen krop.

Du kan deltage i en Somatisk Workshop, hvor vi forener det hele og arbejder med både hest og menneske i praksis.

Eller du kan vælge et af mine 1-årige Sundhedsforløb hvor vi kommer omkring sammenhængen mellem krop, nervesystem, fordøjelse og bevægelse.

Du kan også blive en del af mit online fællesskab på asoma.dk, hvor jeg deler viden og perspektiver på, hvordan vi kan møde hest og krop med både hjerte og hjerne.

Når vi arbejder systematisk med hestens somatiske sundhed, ser vi ikke bare små forbedringer – vi ser heste, der trives på et helt nyt niveau!