Kanineffekten

Selv de bedste foderplaner kan komme til kort, hvis hestens nervesystem er i alarmberedskab. I dette blogindlæg dykker vi ned i forbindelsen mellem tryghed, fordøjelse og fysiologi – og hvorfor det ikke altid handler om hvad vi fodrer med, men hvordan kroppen er i stand til at tage det ind. Vi ser også på, hvordan somatik og tarm-hjerne-aksen spiller sammen, og hvad vi som hestemennesker egentlig betyder for helheden.
Jul 22 / Anitta Thusing

🧠🐰 Kanineffekten – hvorfor tryghed, berøring og nervesystemets tilstand ændrer alt

I 1978 gennemførte en gruppe forskere et forsøg, som i første omgang skulle bekræfte en velkendt hypotese: At en kost med højt fedtindhold skader blodkarrene og dermed øger risikoen for hjertesygdom.

Alle forsøgsdyr – i dette tilfælde kaniner – blev fodret med identisk, fedtholdigt foder. Så langt, så godt. Resultatet burde være nogenlunde ensartet.

Men det var det ikke. En enkelt gruppe skilte sig markant ud – med over 60 % færre skader på blodkarrene.

Efter gentagne kontroller og udelukkelse af foderfejl blev forskerne klar over, at den eneste forskel var: personen, der fodrede dem. Denne medarbejder holdt kaninerne tæt, talte venligt til dem og nussede dem under fodring.

Det var ikke maden. Det var miljøet. Og det ændrede kroppens fysiologiske respons på en ellers belastende kost.

Senere har forskere givet dette fænomen navnet The Rabbit Effect – og det blev i 2019 også titlen på en bog, der samler moderne forskning i forbindelsen mellem social kontakt, nervesystem og sundhed.

Hvad har det med heste at gøre? Eller ryttere? Eller foder?

Mere end du måske tror.

Det autonome nervesystem – som styrer fordøjelse, puls, hormonproduktion, immunfunktion og meget mere – reagerer konstant på omgivelserne. Og dets respons afhænger ikke kun af objektive trusler, men af oplevelsen af sikkerhed eller fare.

Når en organisme føler sig tryg, aktiveres den del af nervesystemet, der fremmer fordøjelse, restitution, reparation, indlæring og social kontakt (det parasympatiske system, især via den ventrale vagusgren).

Men når kroppen føler sig truet – uanset om det er en reel fare eller en intern ubalance – skifter systemet gear: Fordøjelsen hæmmes, blodet omfordeles væk fra tarm og indre organer, muskler spændes, og kroppen forbereder sig på flugt eller kamp.

Det er smart, hvis man bliver jaget. Men det er problematisk, hvis man forsøger at optage næring, lære nye bevægelser eller restituere efter træning.

Tarm-hjerne-aksen – mere end bare en mavefornemmelse

I de seneste år har forskningen dokumenteret det, vi har haft en intuitiv fornemmelse af i årtier: Der er en tæt forbindelse mellem fordøjelsessystemet og hjernen – den såkaldte tarm-hjerneakse.

Det betyder bl.a., at: 

  • Stress påvirker tarmflora og tarmens bevægelighed
  • En ubalanceret mikrobiota (f.eks. pga. antibiotika, forkert foder, eller stress) kan øge inflammation og føre til ændringer i adfærd
  • Signalsubstanser som serotonin produceres i høj grad i tarmen – og påvirkes af både kost og nervesystemets tilstand

Tarmen er derfor ikke kun et sted, vi optager næring. Det er et neuroimmunologisk center, som både påvirker og påvirkes af vores oplevelser – og det gælder ikke kun mennesker, men i høj grad også heste.

Fodring og fysiologi – når biokemi og tryghed går hånd i hånd

Som foderkonsulent møder jeg ofte spørgsmål som: ”Hvad skal jeg fodre med, for at min hest ikke har diarré/hudproblemer/oppustet mave/problemer med overvægt?”

Og mit svar er som regel todelt:

  • Vi skal optimere på råvarekvalitet, fordøjelighed og mineralbalance
  • Men vi kan ikke ignorere, hvordan hestens krop har det

To heste kan få præcis samme foder. Hos den ene ser vi blank pels, velfungerende fordøjelse og stabil energi. Hos den anden: sensitivitet, dårlig foderudnyttelse og måske endda adfærdsændringer eller sundhedsproblemer.

Hvorfor?
Fordi det ikke kun handler om, hvad der kommer ind – men hvordan kroppen er i stand til at bruge det. Alt kan derfor ikke udregnes i et foderprogram selvom det ville være dejligt og enkelt.

Den somatiske indgang: fra overlevelse til balance

Når jeg arbejder med Somatisk Behandling eller underviser i Somatiske Øvelser, arbejder jeg ikke direkte med hestens (eller rytterens) fordøjelse, immunforsvar eller stofskifte.
Men jeg arbejder med forudsætningen for, at alt dette kan fungere: et reguleret nervesystem og et afspændt bevægeapparat.

Kroppen hænger sammen. Når musklerne er i høj tonus, brystkassen spændt, tarmene klemt af kompensatoriske spændingsmønstre, og nervesystemet i vedvarende alarmberedskab – så kan kroppen ikke hele eller optage næring optimalt.

Det er her, det bliver virkelig interessant:
Vi ser forbedringer i hestens adfærd, bevægelsesmønstre, fordøjelse og stofskifte – ikke fordi vi har behandlet tarmen direkte, men fordi vi har ændret kroppens evne til at fungere.

Og det er netop det, den somatiske tilgang handler om: At give kroppen de bedst mulige vilkår for at gøre det, den er skabt til – når vi stopper med at stå i vejen for den.

Rytteren som medregulator

Vi kommer heller ikke udenom, at rytteren spiller en rolle. Ikke kun som foderansvarlig, men som social partner og nervesystemskatalysator.

Heste er ekstremt følsomme for vores kropssprog, spændingstilstand, puls og åndedræt.
Når rytteren er ureguleret, stresset eller anspændt, vil hesten reagere – uanset hvor blidt vi rider, eller hvor fine hjælpere vi bruger.

I RytterSoma arbejder vi derfor med netop det:

At rytteren får kropslig bevidsthed, afspænding og en dybere forståelse af, hvordan egne mønstre overføres til hesten.

Ikke som en skyldplacering – men som en invitation til at blive den regulerende faktor, hesten har brug for.

Et mere komplekst (og håbefuldt) billede

Vi kan ikke længere adskille fodring fra biomekanik.

Vi kan ikke adskille adfærd fra nervesystem.

Og vi kan ikke tale om hestens sundhed uden også at tale om relationer, miljø, traumer og rytteren selv.

Den Somatiske Model, jeg arbejder ud fra, rummer netop dette. 

Og det er også her håbet ligger.

For det betyder, at vi faktisk kan gøre en forskel – ikke kun med foderplaner og tilskud, men også med kontakt, berøring, bevidsthed og tilstedeværelse.

Nogle gange kan tryghed gøre det samme som et hav af fodertilskud.

Lyst til at vide mere?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan denne måde at tænke krop, nervesystem og fodring på kan ændre noget – for dig, din hest eller jeres relation – så findes der flere veje hos mig:

Du kan booke en Somatisk Behandling til din hest, hvor jeg samtidig introducerer de Somatiske Øvelser, så du kan støtte forandringen videre derhjemme.

Du kan få skræddersyet holistisk fodervejledning (Holistisk Foderplan) - evt kombineret med et Somatisk Øvelsesprogram (Somatisk Sundhedsplan). Her ser jeg på hele hesten - ikke kun tallene på fodersækken.

Du kan selv mærke forskellen med RytterSoma, som hjælper dig med at finde ro, afspænding, bevægelighed og nærvær i din egen krop.

Du kan deltage i en Somatisk Workshop, hvor vi forener det hele og arbejder med både hest og menneske i praksis.

Eller du kan vælge et af mine 1-årige Sundhedsforløb hvor vi kommer omkring sammenhængen mellem krop, nervesystem, fordøjelse og bevægelse.

Du kan også blive en del af mit online fællesskab på asoma.dk, hvor jeg deler viden og perspektiver på, hvordan vi kan møde hest og krop med både hjerte og hjerne.

Når vi arbejder systematisk med hestens somatiske sundhed, ser vi ikke bare små forbedringer – vi ser heste, der trives på et helt nyt niveau! 
Skabt med