Traditionelt er heste blevet betragtet som simple, reaktive væsener, styret af instinkter og drifter – en opfattelse, der har præget både træningsmetoder og vores grundlæggende syn på, hvad en hest er. Men nyere forskning inden for etologi og kognitionspsykologi viser et langt mere komplekst billede: Heste kan tage beslutninger, løse problemer, tilpasse sig sociale kontekster og endda afkode menneskelige intentioner og følelsesmæssige tilstande.

Denne form for social og kognitiv intelligens forudsætter, at vi møder hesten som et medtænkende individ – ikke blot som en organisme, der skal “formes”. I det somatiske arbejde skaber vi bevidst rum for, at hesten kan mærke sig selv og træffe valg. Ikke som en belønningsstrategi, men fordi autonomi aktiverer den præfrontale hjernebark og fremmer regulering, tillid og indlæring. Når hesten får mulighed for at udtrykke: “Jeg har brug for en pause”, “Jeg forstår det ikke”, “Jeg har brug for at mærke min krop på den her måde”, “Det her føles svært” eller “Nu er vi uden for mit optimale bevægelsesområde” – og vi viser, at vi hører det – så sker der ofte en markant forandring i både dens opmærksomhed og bevægelsesmønstre.

Dette ændrer også vores rolle som mennesker. I stedet for at "undervise" hesten i, hvordan den skal bevæge sig, guider vi den til at opdage og integrere sin egen bevægelse. Det kræver, at vi selv kan være regulerede og rummelige – og det bringer os direkte videre til rytteren. For kan vi overhovedet give hesten det rum, hvis vi selv er uregulerede, spændte eller “på autopilot”?

Hvis du som rytter sidder med ubevidste spændinger i hofterne eller omkring rygsøjlen, påvirker det ikke kun din egen bevægelsesfrihed – det sender et signal til hesten om, at noget i flokken (dig) er i beredskab. Det kan betyde, at hesten holder en spænding i kroppen, eller at den bliver mere vagtsom og urolig i sin orientering.

Denne feedback-loop mellem dig og din hest er ikke noget, vi kan træne os ud af – den kræver, at vi begynder med os selv. At vi undersøger vores egen kropslige resonans og lærer at regulere den. Og det er præcis, hvad RytterSoma tilbyder: en metode til at tune ind på dit eget nervesystem, så du kan tilbyde hesten et stabilt og sanseligt nærvær.

Ved at slippe habitual spænding i hoftebøjere, ryg eller bækkenbund, genopdager du ikke blot bevægelighed – du åbner for kontakt. For når kroppen ikke er optaget af at beskytte eller kompensere, bliver den tilgængelig for relation. Det er denne kropslige tilgængelighed, hesten mærker – og spejler.

Samtidig skaber du plads til nye bevægelsesstrategier, både i dig selv og i din hest. Det er ikke korrektion – det er co-regulering.

Det er velkendt, at kroniske spændingsmønstre kan opstå som følge af kompensering for gamle skader, uhensigtsmæssig belastning eller traumer. Disse mønstre ændrer både bevægelseskvalitet og adfærd – og det gælder både hos hest og rytter. Derfor er det sjældent nok at rette "fejlene" – vi må skabe betingelser for, at kroppen selv kan reorganisere sig gennem tryghed, mikrobevægelse og sansning.

Under en Somatisk Behandling arbejder jeg gennem blide, men dybdegående teknikker som frigør spændinger i muskler og bindevæv, dekomprimerer nerver, optimerer organernes bevægelighed, og guider kroppen tilbage til en mere naturlig balance. Behandlingen er baseret på en dynamisk dialog med hestens nervesystem. Nogle teknikker skaber et umiddelbart fysisk slip, mens andre aktiverer hestens egen evne til at regulere spændingstilstanden. Dybe myofasciale releases kombineres med subtile nervemobiliseringer og mikrobevægelser, der taler direkte til det autonome nervesystem og hjælper hesten med at komme fra en vedvarende stress- eller beskyttelsestilstand til en mere balanceret, adaptiv tilstand.

Når rytteren deltager i den proces og slipper sine egne spændingsmønstre, ændres dynamikken i samspillet. Ikke som en bevidst “træning”, men som en naturlig følge af, at relationen bliver mindre præget af kompenserende strategier og mere båret af sansning og resonans.

Vi ser også, at adfærden ofte ændrer sig markant, når spændingsmønstre i kroppen opløses – både gennem Somatiske Øvelser og Behandlinger, men også når rytteren selv slipper gamle spændingsmønstre, der forstyrrer samspillet.

Det er netop her Den Somatiske Tilgang har sin styrke. Øvelser, der inviterer til kropslig afspænding, selvregulering og kropsbevidsthed, aktiverer læringspotentialet. Når vi skaber trygge rammer og tillader pauser til integration, ser vi hurtigere og mere bæredygtige resultater – ikke fordi vi træner hårdere, men fordi vi arbejder med nervesystemet.

Fysiologisk er det sådan, at nervesystemets tilstand påvirker muskeltonus, bevægelighed og endda hestens adfærd og følelsesmæssige balance. Når kroppen spænder som respons på smerte, ubehag eller stress, forstyrres den neurale feedback-loop, som normalt hjælper hesten til at tilpasse sine bevægelser optimalt. Det kan føre til kompensationsmønstre, som igen forårsager yderligere spændinger og ubalancer – en ond cirkel, der kan være svær at bryde.

Men kroppen er også et spejl på nervesystemet, og her kommer somatikken ind som redskab til at genoprette balance. Gennem Somatiske Øvelser stimuleres kroppens evne til at mærke sig selv – hvilket understøtter neuromuskulær genoptræning og hjælper nervesystemet til at “nulstille” spændingsmønstre. Samtidig kan ernæring, som jeg arbejder med som Holistic Equine Nutritionist, understøtte denne proces ved at optimere hestens biokemi.

Dette holistiske blik er essentiel, fordi vi aldrig kan forstå hestens adfærd eller præstation isoleret fra dens fysiologiske og psykiske tilstand. Og da hesten spejler rytteren, er det lige så vigtigt, at rytteren arbejder med sin egen krop, nervesystem og psyke – en tilgang, som RytterSoma med sin somatiske træning og kropsopmærksomhed er skabt til.

Hestetræning er ikke blot en fysisk praksis, men en tilgang til relationen, som rummer neurovidenskabelige og indlæringspsykologiske perspektiver, som jeg har med fra min uddannelse som Hestevelfærdsrådgiver. Her forstår vi, at læring ikke blot er et spørgsmål om at gentage en øvelse, men om at skabe en tillidsfuld, tryg ramme, hvor hestens nervesystem kan slappe af og dermed åbne op for ægte læring og ændring.

Når rytteren regulerer sit eget nervesystem gennem Somatiske Øvelser, forandres kvaliteten af samspillet med hesten. Samværet bevæger sig fra ureguleret til samreguleret – et møde, hvor både hest og menneske deltager aktivt og lytter med hele kroppen. Denne finstemte udveksling styres blandt andet af “neuroception” – nervesystemets automatiske evne til at opfange signaler om tryghed eller fare i omgivelserne. Det er denne evne, der danner grundlag for både relation og læring.

Det er tilgang som åbner op for en langt mere bæredygtig og respektfuld måde at være sammen på, hvor hestens velvære, krop og psykiske tilstand går hånd i hånd med ryttersomatik og forståelse. Det giver plads til at mærke, hvad kroppen egentlig fortæller, og handler ikke kun om ydre resultater, men om indre balance og gensidig forståelse.