Måske har du oplevet, at din hest virker markant mere fri i kroppen efter en behandling eller blot efter nogle minutters bevægelse, men at noget af forandringen alligevel ser ud til at forsvinde igen efter noget tid.
Det er et spørgsmål, jeg ofte taler med mine kunder om, fordi det peger ind i noget af det mest fascinerende ved kroppen. For selvom vi ofte tænker på spændinger og bevægelighed som noget, der primært handler om muskler og bindevæv, er virkeligheden langt mere kompleks. Kroppen er nemlig ikke bare væv. Den er også et lærende nervesystem, som konstant tilpasser sig de erfaringer, den gør sig.
I dette blogindlæg vil jeg dykke ned i begrebet thixotropi, forklare hvorfor fascier og bindevæv kan ændre karakter gennem bevægelse og behandling, og ikke mindst hvorfor varige forandringer sjældent handler om vævet alene, men i høj grad om hjernens evne til at lære nye måder at organisere kroppen på.
Noget af det, jeg finder allermest fascinerende ved kroppen, er, at den aldrig står stille, heller ikke når det umiddelbart kan se sådan ud.
Selv når en hest gennem længere tid har bevæget sig på den samme måde, båret rundt på de samme spændinger eller gentaget de samme kompensationsmønstre dag efter dag, er kroppen i virkeligheden konstant i gang med at tilpasse sig de krav, den møder, og de erfaringer, den gør sig. Den reagerer på bevægelse og mangel på bevægelse, på belastning, på miljøet omkring den, på tidligere oplevelser og ikke mindst på de signaler, der hele tiden strømmer gennem nervesystemet. Det gælder både for os mennesker og for vores heste.
Måske har du oplevet, at din hest virker stiv, spændt eller lidt "fastlåst", når du tager den ind fra folden, men at den efter noget tid begynder at bevæge sig mere frit, mere elastisk og med en helt anden lethed i kroppen. Eller måske har du oplevet, at din hest efter en behandling pludselig står mere lige, virker mere afspændt eller bevæger sig på en måde, som du ikke har set længe. Mange beskriver det som om, at kroppen løsner op. Og det er faktisk ikke helt forkert. Noget af forklaringen finder vi i et begreb, der kaldes thixotropi.
Thixotropi beskriver et materiales evne til at ændre karakter, når det udsættes for bevægelse eller påvirkning. Et materiale kan virke mere fast og modstandsdygtigt, når det har været i ro, men blive mere flydende og eftergiveligt, når det begynder at bevæge sig. Mange kender princippet fra eksempelvis honning, yoghurt eller maling, men det interessante er, at vores bindevæv og fascier også udviser nogle af disse egenskaber.
Fascierne er det omfattende netværk af bindevæv, som omslutter, forbinder og støtter alt i kroppen. Muskler, sener, led, organer, blodkar og nerver er alle en del af dette netværk, og derfor giver det heller ikke mening at betragte fascier som noget isoleret. De er en integreret del af den måde, kroppen fungerer på som helhed.
Når bestemte områder af kroppen ikke bliver brugt optimalt, når en hest gennem længere tid har kompenseret for ubehag, eller når bevægelsen bliver ensidig og begrænset, kan fasciernes glideevne gradvist reduceres. Kroppen bliver ikke nødvendigvis låst i ordets bogstavelige forstand, men den bliver mindre effektiv. Der opstår mere modstand i systemet, flere unødvendige spændinger og et større energiforbrug for at udføre de samme bevægelser.
Når vi så begynder at bevæge kroppen, eller når vi arbejder med den gennem behandling, sker der ofte noget meget interessant. Vævene bliver mere eftergivelige, glideevnen mellem de forskellige lag forbedres, og kroppen får adgang til bevægelsesmuligheder, som måske har været mindre tilgængelige tidligere.
Men selvom det er en vigtig del af forklaringen på de forandringer, vi kan observere, er det kun en del af historien. For selvom fascierne ændrer sig, og selvom kroppen får adgang til mere frihed og bevægelighed, betyder det ikke nødvendigvis, at hesten har lært at bruge disse nye muligheder. Og det er netop her, jeg oplever, at noget af det mest spændende arbejde begynder.
For når jeg arbejder med en hest, er jeg aldrig kun interesseret i musklerne, leddene eller fascierne. Jeg er interesseret i den levende sammenhæng mellem kroppen og nervesystemet, fordi det i sidste ende er hjernen, der organiserer bevægelsen.
En hest bevæger sig ikke bare ud fra, hvad kroppen fysisk er i stand til. Den bevæger sig ud fra det kort, hjernen har over kroppen.
Hvis en hest gennem længere tid har haft brug for at beskytte et område, kompensere for en skævhed eller finde alternative måder at bevæge sig på, så bliver disse strategier efterhånden automatiserede. Hjernen registrerer dem som velkendte og sikre løsninger, og derfor fortsætter den med at bruge dem, også selvom de oprindelige årsager måske ikke længere er til stede.
Det er en af årsagerne til, at vi nogle gange kan opleve meget tydelige forandringer under eller umiddelbart efter en behandling, men samtidig se gamle mønstre vende tilbage efter noget tid. Ikke fordi behandlingen ikke virkede. Ikke fordi kroppen ikke kunne ændre sig. Men fordi hjernen stadig arbejder ud fra de bevægelsesmønstre, den kender bedst.
Når jeg giver en hest en Somatisk Behandling, handler det derfor ikke blot om at påvirke vævet. Behandlingen er i høj grad en invitation til nervesystemet om at opdage, at der måske findes andre muligheder end dem, det har været vant til at vælge.
Når spændinger slipper, når kroppen organiserer sig anderledes, og når fascierne bliver mere eftergivelige, opstår der ofte et vindue, hvor hesten får adgang til nye bevægelsesmuligheder. Men hvis disse muligheder skal blive til mere end en midlertidig oplevelse, er hjernen nødt til at erfare dem. Det er også derfor, jeg aldrig ser behandlingen som en isoleret begivenhed. For hvis kroppen netop har fået adgang til noget nyt, giver det mening at hjælpe nervesystemet med at opdage og udforske disse muligheder, mens de stadig står tydeligt frem.
Derfor anbefaler jeg altid bestemte former for bevægelse efter både Somatisk Behandling og Somatiske Øvelser, fordi bevægelsen hjælper hesten med at omsætte det, der er sket i kroppen, til konkret erfaring.
Når hesten bevæger sig gennem forskellige retninger, kurver, vægtforskydninger og bevægelsesmæssige udfordringer, får hjernen adgang til en langt større mængde information om kroppen, end hvis hesten blot bevæger sig fremad i en lige linje - eller står stille i boksen. Nervesystemet får mulighed for at registrere forskelle mellem siderne, mærke hvordan vægten fordeles gennem kroppen, og opdage at der nu findes lettere og mere effektive måder at organisere bevægelsen på.
Man kan næsten sige, at behandlingen åbner døren, men at bevægelsen hjælper hesten med at gå igennem den. Og netop denne del er efter min erfaring afgørende, hvis vi ønsker varige forandringer. For hjernen lærer ikke gennem forklaringer. Den lærer gennem oplevelser. Den lærer gennem gentagne erfaringer, hvor den igen og igen får mulighed for at registrere, at der nu findes en ny løsning på en opgave, som tidligere blev løst på en anden måde.
Det er præcis derfor, de Somatiske Øvelser er blevet en så vigtig del af mit arbejde.
Når du laver øvelserne med din hest mellem behandlingerne, handler det ikke blot om at vedligeholde det, der allerede er opnået. Det handler om at fortsætte den læringsproces, som behandlingen har sat i gang, og give hjernen mulighed for igen og igen at møde nye bevægelsesmuligheder.
Noget af det mest fascinerende ved nervesystemet er nemlig, at det ikke er en statisk størrelse, som på et tidspunkt er færdigudviklet. Hjernen ændrer sig hele livet på baggrund af de erfaringer, den gør sig, og de forbindelser, der bruges mest, bliver gradvist stærkere. Det er det, vi kalder neuroplasticitet, og det er en af grundene til, at forandring overhovedet er mulig.
Men neuroplasticitet kræver gentagelse. Ikke nødvendigvis mange timer ad gangen og ikke nødvendigvis komplicerede øvelser, men regelmæssige erfaringer, som fortæller hjernen, at den nye måde at organisere kroppen på er relevant og værd at bevare.
Det er også derfor, jeg så ofte anbefaler forløb fremfor at betragte behandlinger som enkeltstående indsatser.
Ikke fordi hesten skal behandles igen og igen for den samme spænding. Ikke fordi kroppen ikke kan ændre sig på én behandling. Men fordi dybt forankrede bevægelsesmønstre sjældent ændres permanent fra den ene dag til den anden.
Når vi arbejder over tid, får vi mulighed for gradvist at bygge videre på de forandringer, der allerede er skabt. Hver behandling kan åbne nye muligheder. Bevægelsen efterfølgende hjælper hjernen med at opdage dem. De Somatiske Øvelser hjælper med at integrere dem. Og tiden mellem behandlingerne giver nervesystemet mulighed for langsomt at gøre det nye til det velkendte.
Det er måske ikke den hurtigste vej. Men efter min erfaring er det ofte den mest holdbare.
I den Somatiske Behandling arbejder jeg blandt andet med bindevævet omkring nogle af kroppens centrale nervebaner. Ikke fordi målet er at "fikse" nervesystemet, men fordi bindevævet og nervesystemet er tæt forbundne, og fordi kroppens evne til at registrere sig selv og sine bevægelser påvirkes af de spændingsmønstre, den bærer rundt på.
Samtidig arbejder jeg med kinetisk spejling, som er en blid og præcis metode, hvor jeg ikke forsøger at presse kroppen ud af spændingen, men i stedet følger spændingens egen retning. Ved hjælp af små bevægelser og let berøring guides kroppen tilbage mod det mønster, som spændingen oprindeligt opstod ud fra, og på den måde får hjernen mulighed for at registrere, at den beskyttende eller kompenserende spænding ikke længere er nødvendig.
Det er ofte her, jeg oplever nogle af de mest interessante forandringer ske. Ikke fordi jeg tvinger kroppen til at slippe noget, men fordi nervesystemet selv begynder at vælge en anden løsning. Mange heste viser det gennem små tegn som ændret vægtfordeling, dybe udåndinger, rystelser, blødere væv eller en mere afspændt holdning, som fortæller os, at hjernen er i gang med at integrere ny information.
Når denne type arbejde kombineres med bevægelse efter behandlingen og de Somatiske Øvelser mellem behandlingerne, får hesten ikke blot mulighed for at slippe gamle spændingsmønstre. Den får også mulighed for at opbygge nye erfaringer med, hvordan kroppen kan organiseres og bruges med mindre anstrengelse.
Derfor oplever mange af mine kunder også, at forandringerne ikke kun viser sig i bevægelsen. De beskriver ofte en hest, der virker mere rolig, mere fokuseret, lettere at samarbejde med og mindre tilbøjelig til at reagere på små belastninger eller udfordringer. Dette sker fordi nervesystemet gradvist bruger mindre energi på at opretholde de spændings- og beskyttelsesmønstre, som tidligere fyldte i kroppen.
For når hjernen ikke længere oplever det samme behov for at holde fast i gamle strategier, opstår der ofte mere plads til læring, nysgerrighed, koncentration og bevægelsesfrihed. Og det er netop dér, jeg oplever de mest meningsfulde og langvarige forandringer opstå – ikke alene i kroppen, men i hele hestens måde at være i verden på.
En enkelt behandling kan sagtens gøre en stor forskel. Nogle gange er det præcis det, der skal til for at hjælpe kroppen videre, skabe mere bevægelighed, reducere spændinger eller give hesten adgang til bevægelsesmuligheder, som har været svære at finde. Derfor kan du naturligvis altid booke mig til en enkelt somatisk behandling, hvis det er det, der giver mening for dig og din hest.
Samtidig er det netop alt det, vi har været omkring i dette indlæg, der er årsagen til, at jeg også har udviklet mine 1:1-forløb.
For når vi ved, at både fascier, bevægelsesmønstre og nervesystem tilpasser sig gennem erfaring og gentagelse, giver det mening at arbejde over tid fremfor at betragte forandring som noget, der sker fra den ene dag til den anden. De fleste heste har brugt måneder eller år på at udvikle deres nuværende spændingsmønstre, kompensationer og strategier, og derfor giver det ofte mening at give hjernen og kroppen mulighed for gradvist at opdage, afprøve og integrere nye måder at fungere på.
Derfor har jeg skabt tre forskellige 1:1-forløb, som tager udgangspunkt i, hvor hesten befinder sig lige nu.
FlowForløbet – til hesten der allerede er godt på vej
FlowForløbet er til hesten, som grundlæggende fungerer godt i hverdagen, men som stadig har glæde af løbende støtte for at bevare balancen i kroppen og nervesystemet. Her kommer jeg ud cirka hver tredje måned til en somatisk behandling, og mellem behandlingerne arbejder du selv videre med et somatisk øvelsesprogram. Målet er ikke at løse store udfordringer, men at vedligeholde det gode fundament og gribe små ubalancer, før de udvikler sig til større problemer.
BalanceForløbet – når kroppen og nervesystemet har brug for lidt mere støtte
Nogle heste har brug for mere regelmæssig hjælp for at finde og bevare deres balance. Det kan være heste med tilbagevendende spændinger, stress, fordøjelsesmæssige udfordringer eller heste, som lever et liv med mange påvirkninger gennem træning, transport eller skiftende miljøer.
I BalanceForløbet kombineres de somatiske behandlinger med et øvelsesprogram og en Holistisk foderplan, fordi jeg ofte oplever, at nervesystem, bevægelse og fordøjelse påvirker hinanden langt mere, end vi traditionelt har tænkt. Når vi arbejder med alle tre områder samtidig, får kroppen bedre betingelser for at finde ro, stabilitet og balance.
StyrkeForløbet – til hesten der har brug for en mere intensiv indsats
StyrkeForløbet er skabt til heste, som har været igennem længere perioder med ubalance, skader, kroniske spændinger eller andre udfordringer, hvor kroppen og nervesystemet har brug for mere støtte for at finde tilbage til en velfungerende tilstand.
Her mødes vi hyppigere, særligt i begyndelsen af forløbet, og kombinerer behandlingerne med både Somatiske Øvelser, holistisk fodring og senere en genoptræningsplan. Målet er ikke blot at få hesten til at fungere bedre her og nu, men gradvist at hjælpe den med at opbygge nye og mere hensigtsmæssige bevægelsesmønstre, så den får mulighed for at genvinde både styrke, kropsbevidsthed og tillid til sin egen krop.
En investering i kontinuitet
Alle tre forløb strækker sig over 12 måneder, fordi det giver den tid og kontinuitet, som nervesystemet ofte har brug for, når gamle mønstre skal erstattes af nye.
Samtidig er forløbene bygget op som sundhedsordninger med et fast månedligt beløb, så udgifterne fordeles over året i stedet for at komme som større enkeltstående betalinger. Derudover opnår du en økonomisk fordel på både behandlinger og kørsel sammenlignet med enkeltstående bookinger, mens kørsel fortsat afregnes ved hvert besøg.
For mange skaber det både mere ro og mere værdi i hverdagen. Der er en plan at læne sig op ad, en tydelig retning for indsatsen og løbende støtte undervejs, så arbejdet ikke stopper, når behandlingen er afsluttet.
Fælles for alle tre forløb er, at de bygger på den samme grundtanke:
At varige forandringer sjældent opstår, fordi vi gør én ting én gang.
De opstår, når kroppen får mulighed for at ændre sig, hjernen får mulighed for at lære, og nervesystemet igen og igen får erfaringer med, at der findes en lettere og mere hensigtsmæssig måde at være i verden på.
Jeg har ikke skabt forløbene for at binde folk til flere behandlinger. Jeg har skabt dem, fordi det er den måde, jeg igen og igen oplever, at både heste og ejere får de mest holdbare resultater.
Og det er i virkeligheden dét, der er mit mål med både behandlingerne og forløbene. Ikke blot at få noget til at slippe. Men at skabe de bedste betingelser for, at hesten kan bevæge sig, lære og være i verden med større frihed, ro og komfort 💚