Stressede heste og deres fordøjelse

Nervøsitet handler ikke kun om, hvad der sker i hovedet på en hest, men også om, hvad kroppen oplever. Hestens nervesystem, herunder den vigtige vagusnerve, spiller en stor rolle i den forbindelse – især når vi taler om fordøjelse og inflammation.
Oct 10 / Anitta Thusing

Hestens vagusnerve

Når vi tænker på, hvorfor nogle heste kæmper med nervøsitet, bliver det hurtigt tydeligt, at svaret ofte ligger dybt i hestens krop. Nervøsitet handler ikke kun om, hvad der sker i hovedet på en hest, men også om, hvad kroppen oplever. Hestens nervesystem, herunder den vigtige vagusnerve, spiller en stor rolle i denne forbindelse – især når vi taler om fordøjelse og inflammation.

Vagusnerven og fordøjelsen

Vagusnerven er en central del af det parasympatiske nervesystem, som fremmer ro, hvile og fordøjelse. Den gør mere end blot at signalere “alt er godt” – den regulerer også aktivt fordøjelsesprocesser, herunder:

  • Gastrisk motilitet og sekretion af fordøjelsesenzymer
  • Tarmbevægelser (peristaltik) og passage af føde
  • Mikrobiel fermentering og absorption af næringsstoffer
  • Kommunikation med immunsystemet i tarmvæggen

Når vagusnerven fungerer optimalt, understøtter den både en effektiv fordøjelse, et stabilt nervesystem og en generel følelse af ro i kroppen. Men kronisk stress, smerte eller inflammation kan reducere vagustonen. Når det sker, mister det parasympatiske nervesystem sin evne til at dæmpe stressrespons, regulere fordøjelsen og holde inflammationen nede. Konsekvensen kan være:

  • Reduceret tarmmotilitet → oppustethed, gasophobning, uregelmæssig fordøjelse
  • Lavere vagal tone → højere sympatisk aktivitet, øget muskeltonus og “alarmberedskab”
  • Øget inflammation lokalt og systemisk, som påvirker både adfærd og bevægelsesmønstre

Kort sagt: en hest med lav vagustone er mere følsom, reagerer hurtigere på stimuli og kompenserer ofte med øget muskelspænding og beskyttende bevægelsesmønstre.

Tarm–hjerneaksen: hvordan maven styrer hovedet

Tarm–hjerneaksen er kommunikation mellem hjernen og tarmen. Signalerne går både via vagusnerven og gennem immunsystemet og hormonelle mekanismer. Når hesten oplever:

  • Dysbiose (ubalancer i tarmfloraen)
  • Lavgradig inflammation i tarmen
  • Ustabil fermentering af fiber

… påvirker det direkte, hvordan hjernen opfatter signaler fra kroppen. Selv små ubalancer i tarmen kan:

  • Øge smertefølsomhed
  • Hæve muskeltonus
  • Forstyrre hestens evne til at slappe af og bruge bagbenene effektivt

I praksis ser vi derfor ofte, at heste med tarm-ubalance er mere nervøse, spændte og reaktive – især i stressede situationer eller koldt og fugtigt vejr.

Kronisk stress og inflammation

Langvarig stress skubber kroppen mod det sympatiske nervesystem – kamp-eller-flugt-responsen – hvor blodgennemstrømning, energi og opmærksomhed prioriteres til overlevelse, mens fordøjelse, heling og restitution nedprioriteres. Resultatet er en kaskade af inflammatoriske reaktioner, hvor stresshormoner påvirker både blodkar, immunrespons og vævssundhed.

Hos heste kan dette bidrage til kroniske problemer såsom:

  • Laminitis (forfangenhed)
  • EGUS (mavesår)
  • RAO (Recurrent Airway Obstruction)
  • EMS (Equine Metabolic Syndrome)
  • PPID eller Cushing’s (Pars Pituitary Intermedia Dysfunction)

Derfor er det så vigtigt at have fokus på kronisk stress hos heste - og selvfølgelig en sund fordøjelse. De to ting går hånd i hånd og påvirker hinanden begge veje.

Den somatiske tilgang – sådan arbejder jeg i praksis

Somatisk Behandling handler om at afspænde hesten og bedre nervesystemsfunktionen.

Når jeg arbejder med heste, der har lav vagustone, kronisk stress eller spændingsmønstre, fokuserer jeg derfor på at påvirke både vævet OG de neurologiske mekanismer bag spændingen.

Gennem blide, men dybdegående teknikker frigøres spændinger i muskler og bindevæv, nerver dekomprimeres, organernes bevægelighed optimeres, og kroppen guides tilbage til en mere naturlig balance. Behandlingen er baseret på en dynamisk dialog med hestens nervesystem. Nogle teknikker skaber et umiddelbart fysisk slip, mens andre aktiverer hestens egen evne til at regulere spændingstilstanden. Dybe myofasciale releases kombineres med subtile nervemobiliseringer og mikrobevægelser, der taler direkte til det autonome nervesystem og hjælper hesten med at komme fra en vedvarende stress- eller beskyttelsestilstand til en mere balanceret, adaptiv tilstand.
Skabt med