Spiserørsforstoppelse hos heste

Selv den fineste mash kan sætte sig fast, hvis hestens synkerefleks er forstyrret, eller nervesystemet er i ubalance. I dette blogindlæg undersøger vi, hvorfor spiserørsforstoppelse sjældent kun handler om foder – og hvordan stress og spændinger spiller en langt større rolle, end de fleste tror. Du får også konkrete råd til både forebyggelse og genopbygning, baseret på den somatiske tilgang, hvor hele hestens system – fra fordøjelse til nervesystem – bliver tænkt med.
Nov 7 / Anitta Thusing

Spiserørsforstoppelse hos heste – en holistisk og somatisk tilgang

Spiserørsforstoppelse hos heste opstår, når foder eller fremmedmateriale sætter sig fast i spiserøret (oesophagus) og forhindrer passage ned til mavesækken. Det er en mekanisk blokering – ikke at forveksle med en egentlig kolik – men tilstanden kan være akut og alvorlig, især hvis forstoppelsen varer længe eller gentager sig.

Det er en almindelig misforståelse, at spiserørsforstoppelse kun skyldes foderet. I virkeligheden er spiserørsforstoppelse ofte et resultat af en kombination af faktorer, herunder stress, smerte, tandproblemer, fodringsrutiner og endda dysfunktion i hestens nervesystem.

I denne artikel dykker vi ned i hele hestens organisme – ikke kun dens foder – for at forstå, hvorfor det sker, hvorfor det ofte sker her i efteråret, hvordan du kan forebygge det, hvad du gør, hvis det opstår, og hvordan du støtter hesten bagefter.

Hvorfor opstår spiserørsforstoppelse?

Spiserøret er en muskulær kanal, der bevæger foderet fra munden til mavesækken gennem peristaltiske bølger. Det kræver præcis koordination mellem tyggemuskulatur, svælg og spiserør – og her kommer nervesystemet ind i billedet. For at tygge, synke og føre foder sikkert videre, skal hestens autonome nervesystem fungere frit.

Når hesten er i sympatisk dominans – det vil sige i en mere stresset tilstand – reduceres ikke bare blodgennemstrømning og peristaltik, men også mængden af spyt, som ellers fungerer som naturligt glidemiddel. Tørt foder uden tilstrækkelig spyt kan være svært at synke og øger risikoen for spiserørsforstoppelse. Det betyder, at selv "ufarligt" foder pludseligt kan give problemer, hvis hesten stresser under fodring. Og hvis hesten samtidig har spændinger i nakken, kæben, tungen eller de dybe halsstrukturer – som mange heste faktisk har – påvirkes hele tygge-synke-komplekset.

Hvorfor sker det især i efteråret?

Efteråret er helt klart den mest kritiske periode for spiserørsforstoppelser – og det hænger sammen med flere overvejende faktorer:

Ændret næringssammensætning: Efterårets græs indeholder mindre sukker og fibre, hvilket fører til, at hesten ikke føler sig lige så mæt som tidligere. Det medfører øget sult og større risiko for at hesten forsluger sig, især ved tildeling af krybbefoder i boksen efter foldtid.

Skift i fodringstid og rutiner: Mange heste får reduceret foldtid om natten og fodres i stedet i boksen, hvor de ofte spiser hurtigere og på tom mave – hvilket øger risikoen for, at foderet synkes uden ordentlig tygning.

Psykologisk overgang: Skift i miljø, rutine og fodring i efteråret kan hos sensitive heste aktivere sympatisk dominans – nervesystemet "beredskab", der bl.a. nedsætter spytproduktion, peristaltik og følelsen af ro omkring fodring.

Sammenfaldet af biologisk sult, ændrede fodringsrutiner og miljømæssig stress gør efteråret udover sædvane risikofyldt – og derfor sker størsteparten af spiserørsforstoppelser netop i denne periode.

Flere oversete årsager

Krybbefoderet får ofte skylden for spiserørsforstoppelse, men det er sjældent foderet i sig selv der er problemet. Her er nogle ofte oversete men afgørende faktorer:

Stress og utryghed under fodring – Hvis hesten føler konkurrence eller utryghed omkring foderet, spiser den hurtigt og uroligt, samtidig med at den danner mindre spyt end nødvendigt.

Kroniske spændinger – især i tungeben, kæbe, hals og nakke, påvirker tyggefunktionen og svælgets evne til at koordinere synkebevægelsen.

Tandproblemer – uopdagede problemer i mundhulen kan nedsætte tyggefunktionen.

Fodringsrutiner – for lange pauser mellem foder, manglende grovfoderadgang eller fodring af store mængder krybbefoder på tom mave skaber forslugenhed.

Dehydrering og nedsat spytproduktion – især om vinteren med frosne drikkekar, lav saltindtagelse eller mange timer uden adgang til stråfoder.

Manglende bevægelse – selvom bevægelse ikke direkte påvirker spiserørets funktion, har den stor betydning for den samlede fordøjelsesrytme og hestens vagustonus – som igen spiller ind ift spisning, tygning og synkning.

En holistisk tilgang ser på alle disse forhold – og ikke kun på, om foderet er for tørt eller for groft.

Hvis uheldet er ude – hvad gør du?

Spiserørsforstoppelse viser sig ofte pludseligt: Hesten stopper med at spise, virker urolig og smerteplaget, strækker halsen, har spiserørskrampe, hoster med åben mund og der kan komme spyt og foder ud af næsen, hesten vandrer rundt eller forsøger at lægge sig som ved kolik. I nogle tilfælde kan det løse sig selv på få minutter – i andre kræver det dyrlægehjælp. Vent aldrig med at kontakte dyrlægen - jo hurtigere hjælp, jo mindre skade.

Mens du venter på dyrlægen:

  • Fjern ALT foder og vand
  • Gå eller stå med hesten i rolige omgivelser, indtil dyrlægen kommer, hesten bør ikke motioneres
  • Undgå at give olier eller forsøge at skylle munden – det kan øge risikoen for at noget ender i lungerne

Jo længere tid foderet sidder fast, desto større risiko er der for, at der opstår tryk eller skader i spiserøret. I værste fald kan der gå foder ned i luftvejene og forårsage aspirationspneumoni.

Efter en spiserørsforstoppelse – hvad så?

Når hesten er kommet sig over selve forstoppelsen, er arbejdet ikke færdigt. Faktisk er det her, det somatiske og helhedsorienterede arbejde først for alvor begynder.

Ved ukomplicerede, kortvarige (< 1 time) og let løselige spiserørsforstoppelser kan fodring ofte opstartes 3 timer efter dyrlægens behandling (følg altid dyrlægens anvisning). Du kan med fordel vande grovfoderet og i den efterfølgende periode give opblødt foder i mindre portioner flere gange dagligt. Fokuser på at nedsætte ædehastigheden når krybbefoderet tildeles (f.eks. med en sten i krybben og små portioner) og sørg for at hesten ikke går for mange timer uden adgang til stråfoder.

Ved komplicerede, langvarige forstoppelser (op mod 1-2 timer) vil dyrlægen ofte starte hesten op i antiinflammatorisk behandling og/eller antibiotika. Fodring opstartes 3 timer efter dyrlægens behandling. Giv opblødt foder, gerne mash, i mindre portioner det efterfølgende døgn flere gange dagligt. Når grovfoder efterfølgende opstartes, bør dette vandes i en periode.

Mange heste oplever lokale spændinger, ubehag eller decideret arvævsdannelse i spiserøret efter en voldsom forstoppelse. Dette kan påvirke synkefunktionen fremadrettet og føre til en ond cirkel af nye episoder. Arvæv reducerer elasticiteten i spiserøret, og hesten kan begynde at kompensere – fx ved at spænde i halsen.

Her er min erfaring, at du med fordel kan:

  • Lade hesten modtage Somatisk Behandling (husk at informere mig om spiserørsforstoppelsen). Spiserøret styres af det autonome nervesystem, primært vagusnerven. Derfor handler behandlingen ikke kun om at frigøre spændinger men også om at understøtte det autonome nervesystem.
  • Genskabe en sund tygge-synke-refleks via trygge omgivelser omkring fodring og tilstrækkelig tyggetid
  • Fodre opblødt foder, f.eks. mash i små mængder, for at give vævet ro til at hele
  • Være opmærksom på tegn på ar-kompensation – fx hvis hesten spænder op, eller virker nervøs ved fodring

I de tilfælde hvor der er mistanke om arvæv, kan en kombination af Somatisk Behandling, Somatisk Meditation og evt. viscerale teknikker have en enorm effekt. Ikke for at “fjerne arvævet”, men for at få ro på nervesystemet, afspænde muskler og fremme vævsmobilitet omkring spiserøret.

Derudover vil jeg altid anbefale at hesten tilses af en uddannet hestetandlæge, for at sikre at tænderne ikke er en medvirkende årsag til at hesten får spiserørsforstoppelse.

Forebyggelse – en helhedstilgang

Forebyggelse af spiserørsforstoppelse handler ikke om at undgå bestemte fodermidler – det handler om at styrke hestens evne til at spise og fordøje på en tryg og funktionel måde. Her er nogle forslag:

  • Strukturer din fodring så hesten ikke er for sulten ved fodringer. Giv grovfoder før krybbefoder.
  • Undgå foderkonkurrence – lad hesten spise i fred, uden pres.
  • Få lavet tjek af tænderne mindst én gang om året, gerne af en uddannet hestetandlæge med kendskab til biomekanik.
  • Skab rytme og tryghed i hverdagen – forudsigelighed og ro sænker det sympatiske beredskab.
  • Daglig bevægelse på fold, understøtter et balanceret nervesystem.
  • Lav Somatiske Øvelser og Somatisk Meditation - aktiver vagusnerven og optimer autonom regulering.

Lyst til at vide mere?

Hvis du har oplevet spiserørsforstoppelse hos din hest – eller gerne vil forebygge det – så er der meget, du selv kan gøre. Med en somatisk og helhedsorienteret tilgang arbejder vi ikke kun med foder og management, men med hele hestens system: nervesystemet, vejrtrækningen, biomekanikken og evnen til at fordøje både fysisk og mentalt.

Du kan fx:

  • Booke en Somatisk Behandling, hvor jeg arbejder med både muskelspændinger, bindevæv og vagusaktivering – og hvor du lærer Somatiske Øvelser, der støtter hestens restitution og ro.
  • Du kan få skræddersyet holistisk fodervejledning (Holistisk Foderplan) - evt kombineret med et Somatisk Øvelsesprogram (Somatisk Sundhedsplan). Her ser jeg på hele hesten - ikke kun tallene på fodersækken, og kommer med forslag til fodring der understøtter hesten som har haft spiserørsforstoppelse.
  • Deltage i en Workshop eller et Sundhedsforløb, hvor vi arbejder med at forstå sammenhængen mellem krop, nervesystem og fordøjelse – og hvad din tilstedeværelse betyder for hestens helbred.
  • Blive en del af mit online fællesskab på asoma.dk, hvor du får viden og inspiration til at se forbi symptomer og i stedet arbejde med årsag og helhed.

Når vi tager symptomer som spiserørsforstoppelse alvorligt som kropslige signaler, bliver de et kald til forandring – og en invitation til at styrke både sundhed og samspil.
Skabt med