Væv er temperaturafhængigt. Når temperaturen falder, stiger vævets stivhed: kollagen- og fasciestrukturer bliver mindre “glidende” og mere viskøse, og muskel- og bindevæv får ændrede mekaniske egenskaber. Omvendt reducerer varme vævsstivhed og øger fleksabilitet. Dette er veldokumenteret i forskning om fascier og bindevæv: køling øger stivhed, mens opvarmning reducerer viskøs modstand.

I praksis betyder det, at små restriktioner eller myofascielle arvæv (fx kompensationslinjer, gamle stræk, muskeldysfunktioner) der tidligere var “stille”, pludselig giver mærkbar modstand, kortere skridt og smertereaktioner i bevægelse – især når hesten skal i gang efter f.eks. at have stået stille i boksen over flere timer.

Det er præcis derfor, jeg ofte anbefaler at give heste med spændinger lidt varme inden træning – fx et varmetæppe, rødlys eller lignende. Det gør vævet mere elastisk, forbedrer glidet mellem fascielagene og sænker risikoen for at aktivere beskyttelsesmønstre i starten af rideturen. 

Kulde stimulerer en række homeostatiske mekanismer — blandt andet øget sympatisk aktivitet (det autonome “beredskab”). En sympatisk respons øger baseline-muskeltonus og beskyttende spændingsmønstre. For heste som i forvejen har et højt spændingsniveau eller som har svært ved at håndtere stress, betyder det at deres baseline ryger højere op, og små smerte- eller signalforstyrrelser opfattes som større problemer. Resultatet er kortere skridt, stivere ryg, nedsat bagbensengagement og øget uvilje mod træning. Fysiologisk manifesterer det sig også som nedsat blodforsyning til overfladiske muskellag og dermed øget træthed ved arbejde i koldt vejr.

Ændringer i luftfugtighed og lufttryk kan påvirke væsken i led og omkring led, hvilket kan gøre dem mere følsomme. Studier på både mennesker og dyr viser, at vejrforhold som temperatur, lufttryk og fugtighed kan påvirke oplevet smerte og ømhed i led og bevægeapparat. Selvom sammenhængen ikke altid er helt entydig, er det sandsynligt, at kulde kombineret med høj fugtighed gør led og omkringliggende strukturer mere irritable – især hvis hesten allerede har små slidforandringer, lavgradig inflammation eller mekaniske ubalancer (fx problemer i SI-led, Kissing Spine eller lignende). Når disse strukturer reagerer, påvirker det hestens måde at bevæge sig på betydeligt.

Vejrtrækning sker aldrig isoleret – diaphragma (mellemgulvet), de dybe stabiliserende muskler (fx psoas-komplekset) og rygsøjlens bevægelser arbejder tæt sammen for at opretholde både stabilitet og mobilitet. Kulde kan gøre vejrtrækningen hurtigere og mere overfladisk, hvilket reducerer diaphragmas effektivitet. Når diaphragma ikke fungerer optimalt, falder det intra-abdominale tryk, og hestens ryg og bækken stabiliseres dårligere. Det kan føre til mindre bagbensindtræden og vanskeligheder med at “løfte ryggen” – især hos heste, der allerede har spændinger eller kompensationer.

Kulde påvirker ikke kun muskler og led fysisk – det påvirker også nervesystemet og hjernens opfattelse af sensorisk input. Når temperaturerne falder, bliver væv mere følsomt, og signaler fra muskler, led og fascier kan opfattes stærkere af hjernen. Hos heste med eksisterende kompensationer eller spændinger betyder det, at belastninger, som normalt var tolerable, nu kan tolkes som smertefulde eller ubehagelige.

Som reaktion reagerer hesten med øget muskelspænding og beskyttende bevægelsesmønstre, hvilket ændrer kropsholdning og gang. Over tid kan disse beskyttelsesstrategier resultere i MSA – Motorisk Sensorisk Amnesi – altså tab af bevægelighed, fordi hjernen "glemmer" eller har sværere ved at aktivere bevægelser, der ikke bruges. Det sker, når signaleringen mellem krop og hjerne forringes, hvilket reducerer hjernens evne til at programmere kroppens bevægelser.

For at bryde dette mønster kræves målrettede Somatiske Øvelser. På den måde kan hjernen og kroppen gradvist lære, at bevægelse kan være smertefri, og hesten kan genvinde fleksibilitet, balance og naturlig koordination – selv i de kolde måneder, hvor nervesystemet er ekstra sensitivt.

Heste, der bliver stivere om vinteren, har ofte én eller flere af disse underliggende forhold:

Når vi ser på hestens kulde-spændinger, spiller fodring og tarm–hjerne-aksen en ofte overset, men helt central rolle. Tarm–hjerne-aksen refererer til den konstante kommunikation mellem tarmen og hjernen via vagusnerven, immunsystemet og hormonelle signalstoffer. Den betyder i praksis, at tarmens tilstand – fx balance i mikroflora, inflammation eller ubalancer i fermenteringen – direkte påvirker hestens nervesystem, muskeltonus og bevægelsesmønster.

Hvis din hest er mere anspændt i de kolde måneder – eller du gerne vil forebygge det – så er der meget, du selv kan gøre. Med en somatisk og helhedsorienteret tilgang arbejder vi ikke kun med foder og management, men med hele hestens system: nervesystemet, vejrtrækningen, biomekanikken og evnen til at fordøje både fysisk og mentalt.